REN, af Alia Trabucco Zerán
Gutkind Forlag, udkom i september 2023, 297 sider
Original titel: Limpia. Oversat af Kirsten A. Nielsen
I skyggen – bag det rene vasketøj – udvikler der sig et stille drama og en ung hushjælp kommer i knibe…
Jeg læste i efteråret denne roman, som er en kritisk samfundskildring af det chilenske klasseskel, men havde ikke fået den omtalt, så her min anmeldelse om en anderledes, men autentisk roman om undertrykkelse og oprør.
Alia Trabucco Zerán er en chilensk forfatter, og REN er forfatterens tredje roman. De to forrige bøger La Resta (2014) og Las Homicidas (2020) er vist ikke oversat til dansk, men ser ud til at findes på engelsk.
Den unge kvinde Estela Garcia er rejst fra landet til hovedstaden Santiago de Chile for at tjene flere penge ved at arbejde som hushjælp og barnepige for en velhavende familie. En familie, der ikke udviser megen respekt for hendes person. Det bliver en slidsom tid og et liv med undertrykkelse, der kulminerer i total udmattelse – og et 7-årigt barns død.
I bogens begyndelse sidder Estela nu fængslet og hun sidder alene i et afhøringslokale, og taler højt i håb om at nogen lytter til hendes version af den tragedie, der var uundgåelig. Hele romanen er således hendes fortælling.
Pigen, Julia, var ønsket og ventet, men hverken herren og fruen ejer varme og kærlige følelser. De opdrager hende strengt og har store forventninger, men magter ej heller opgaven og overlader ansvaret til Estela, hvilket blandt andet kommer til udtryk, da barnets første ord er “na-na”, men da fruen vil genfortælle det til herren, refererer hun det som “mama”.
Estela afskyr efterhånden herren og fruen – og med rette, men knytter samtidig et bånd til den lille, blege, skrøbelige pige, der med tiden bliver mere og mere urolig, angst og hysterisk. Estela og Julia har en hemmelighed – glæden ved den herreløse hund Yany – indtil den dag, Julia i trods røber hemmeligheden overfor moren. Derfra går det ned ad bakke for dem begge…
Årene som husholderske er lange og pinefulde, fuld af grænseoverskridende episoder, krævende pligter og nedværdigelser og langsomt oplever vi samtidig en familie i opløsning.
“Livet har altid en begyndelse, et midtpunkt og en slutning. Det kan være tørke. Pest. Influenza. Stenkast. Før eller senere banker døden på døren. Første gang er en advarsel, en forskrækkelse, falsk alarm. Og figentræet var dødens advarsel til denne familie. Men derefter kommer den tre gange, det sagde min mor alt: Når én dør, Lita, dør der altid to mere.”
Estelas mor dør, Yany dør og pigen dør…
Bogen er skrevet i jeg-form med Estelas stemme. I syv år bor hun ved familien, og det er her den primære historie udspiller sig, men vi får også få tilbageglimt til hendes egen opvækst i fattigdom, og minder om en mor, som hun savner og ikke ser i årevis. Det er ganske fine beskrivelser af velhavende menneskers lidet flatterende karaktertræk overfor et tyende, der ikke protesterer. Det er stærk foruroligende og barsk læsning, men ikke desto mindre sublimt beskrevet.
Bogens tidsbillede er fra 2019, hvor voldsomme protester mod Chiles præsident fik tusindvis af demonstranter på gaderne, og oprøret falder godt i tråd med Estelas egen kamp for retfærdighed og ulighed. Titlen REN er en æggende kontrast til det man læser og bogen får 4 kontante ⭐️⭐️⭐️⭐️/6.
Læs mere om forfatteren her –
Tak for Gutkind Forlag for anmeldereksemplar 🙏
Anette
