Så er det blevet tid til en ny omgang forfatter-interview. Denne gang er det debutforfatteren Mikkel Mosen, der besvarer spørgsmål om hans roman ‘Ud af slumreland’, men han fortæller også lidt om skriveproces, fun-facts, drømme og Ærø. Håber I har lyst til at læse med 😉
Fakta om forfatteren:
Mikkel Mosen (f. 1982) er uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Aarhus Universitet og har en bachelor i nordisk sprog og litteratur. Bor i Nordjylland med sin familie.
‘Ud af slumreland’ er hans debutroman, der udkom i september 2019.
___________________
Spørgsmål og svar kommer her:
‘Ud af slumreland‘ er din debutroman om den midaldrende Eik, der sidder fast i hamsterhjulet. Bogen handler jo om at mærke efter, at tage springet og gå efter sine drømme. Jeg sad faktisk med lidt ’Kløvedal’ i tankerne undervejs – det med at rejse ud, og måske lære sig selv bedre at kende – vel nok en eviggyldig tematik… Mange vil i hvert fald kunne genkende dette moralske dilemma? Hvad var din inspiration? Hvorfor lige dette fokuspunkt?
Jeg tror, de fleste af os kender det med ’hamsterhjulet’ i en eller anden forstand – at være hængt op i en travl hverdag fuld af forskellige gøremål – og det kan jo være meget godt, men ens drømme og personlige ambitioner (i dette tilfælde Eiks forfatterdrømme) kan også godt blive lidt klemte i sådan en situation, hvor det i forvejen kan være svært at få enderne til at mødes, hvis man som Eik i romanen har travlt med et krævende job, familieliv, hus, praktiske pligter osv. Sådan ser livet ud for mange, og dermed kan man også sige, at inspirationen til bogen kom indefra, for jeg har også spurgt mig selv, hvordan jeg kunne få en bedre balance mellem hamsterhjulet/hverdagen og drømmene.
Apropos Kløvedal, så kan man sige, at det handler om at tilrettelægge sit liv sådan, at ens drømme kan gå i opfyldelse. Det er vel altid lettere sagt end gjort, men der er noget om det, og den inspiration har jeg fra Kløvedal, som i mange år har været et af mine helt store forbilleder. I sådan en grad faktisk, at jeg tilbage i 2001 skrev et brev til Kløvedal for at komme med Nordkaperen ud på verdenshavene. Kløvedal var så venlig at ringe tilbage dengang, men der var desværre ikke en ledig plads på det kommende togt i Kina (blev til bogen ’Kineserne syr med lang tråd’). Så dén drøm lever stadig. Og det er vigtigt at have drømme – det er en god drivkraft – og de er gjort af det samme grundstof, uanset hvad man drømmer om, og derfor er det også mit håb, at man som læser kan identificere sig med Eik og hans bestræbelser på at nå sine drømme.
Jeg elsker at lære nye forfatterskaber at kende. Mon du vil dele 3 fun-facts?
Jeg begyndte at skrive på en mærkelig måde – fra den ene dag til den anden. Det var i maj 2001, mens jeg læste til danskeksamen i 3.G. Pludselig dumpede et prosadigt ned i tankerne, og lige siden har jeg skrevet eller udviklet historier hver eneste dag – sideløbende med, at jeg tog en universitetsuddannelse, og siden da samtidig med at jeg har arbejdet med kommunikation.
Jeg elsker det lange, seje træk (måske er det også derfor, jeg er vild med Tour de France og bjergbestigning) – og når jeg er på skriveophold, arbejder jeg gerne fra tidlig morgen til sen aften, kun afbrudt af en gåtur midt på dagen.
Jeg skriver normalt 10-15 sider på en hel skrivedag.
Bogen foregår mest på Ærø. Du har jo selv boet på Ærø, mens du skrev bogen. Og som Eik bryder du også igennem som forfatter? Mon der er et autofiktivt touch at spore i fortællingen? Og så er jeg nysgerrig på, om du selv har måttet bringe nogle ofre for at forfølge drømmen om at blive forfatter? (hvis du vil afsløre dette 😊)?
Min familie og jeg boede på Ærø fra 2014-2021. Vi var vilde med ølivet, men er nu flyttet til Nordjylland, hvor jeg kommer fra, for at være tættere på familie og gamle venner. Der er en del af ’Ud af slumreland’, der låner fra virkeligheden – sådan tror jeg ofte det er, uanset hvad man skriver – men jeg er først og fremmest optaget af fiktionen. I denne bog har jeg det sådan, at jeg i højere grad skriver ud fra mig selv end om mig selv. Så jeg vil hellere kalde det autoinspiration end autofiktion. Hovedperson Eik lever i begyndelsen af romanen et ret almindeligt liv, så på den måde er der flere ting i bogen, der minder om noget i mit eget liv, men det er ikke min egen historie. Historien foregår på Ærø, fordi jeg havde lyst til at sætte øen på det litterære Danmarkskort, og det er fx lykkedes i den forstand, at DR har bogen med på deres ’Bøgernes Danmarkskort’. Flere læsere har også skrevet, at de har fået lyst til at besøge øen efter endt læsning. Det betyder meget, hvor en bog foregår, og da jeg er vild med Ærø, er det skønt også at kunne være ambassadør for øen via litteraturen. Og ja, jeg har selv taget nogle chancer for at forfølge forfatterdrømmen. Fx har det præget mit arbejdsliv de seneste år, hvor jeg i stedet for ”det sikre job” har valgt at arbejde mere alternativt for at få mere skrivetid.
Er du blevet overrasket over, hvad anmeldere/bogbloggere lægger mest vægt på i deres anmeldelser/omtale af bogen?
Jeg er først og fremmest glad for de mange pæne ord, bogen har fået med på vejen. Som ny forfatter på et lille, nystartet forlag skal man vifte mere med armene for at få opmærksomhed, men der er heldigvis mange anmeldere/bogbloggere, der har haft lyst til at læse og omtale bogen. Og det er altafgørende, når man er en smal forfatter, der kun lige har taget det første skridt ind i bogbranchen. Jeg er især glad for, at flere lægger vægt på, at det er en bog, der sætter tankerne i gang – fx om man nu lever det liv, man drømmer om? Så kan man vist ikke ønske sig meget mere som forfatter.
Hvorfra kommer dit skrivetalent? Har du altid skrevet? Og hvordan arbejder du med et manus? Skriver du hver dag eller i perioder? Har du bestemte arbejdsgange?
Som nævnt begyndte jeg vitterligt at skrive fra den ene dag til den anden dengang i maj måned 2001. Så forfatterdrømmen og skrivelysten kom sådan set som et lyn fra en klar himmel. Men jeg har altid været glad for bøger, så jeg er glad for, at det skete, for jeg har endnu ikke fundet noget, der er lige så tilfredsstillede som at skrive. I forhold til arbejdsgange, så går jeg typisk en tid og samler idéer sammen og laver research, før jeg begynder på en bog – og når jeg begynder at skrive, så skriver jeg hver dag.
Jeg forestiller mig, at man indimellem bliver frustreret eller ligger søvnløs i sådan en skriveproces? Hvad har været den største udfordring? Hvordan tackler du skrivekriser eller lignende?
Jeg kan faktisk godt lide at ligge søvnløs over en historie – og gør det ofte – fordi man spekulerer over et eller andet dilemma eller en konflikt, der skal intensiveres, eller en knude, der skal løses. Og når man så oplever det der Eurika-øjeblik, hvor brikkerne falder på plads, så er det enormt givende og tilfredsstillende. Som en gåde, der bliver løst. Og så passer det alligevel ikke helt, for hvis jeg ligger søvnløs over, at jeg ikke kan finde skrivetid nok, så kan det godt være ret frustrerende. Jeg har endnu ikke oplevet en decideret skrivekrise/skriveblokering. Der er selvfølgelig gode og dårlige skrivedage, som med alt andet, men uanset hvad, så hjælper det altid at skrive. Der er heldigvis langt imellem de dårlige skrivedage, men selv hvis der blot kommer én god sætning ud af en hel aftens skrivearbejde, så har det alligevel været sliddet værd. I sidste ende er det dybt tilfredsstillende at skrive og dermed skabe alt ud af ingenting på det hvide papir
Hvad har været det mest positive/overraskende ved at udgive romanen?
Det mest positive har nok været alle de oplevelser, der er fulgt med i kølvandet på udgivelsen, og dermed også de mange nye bekendtskaber, det er opstået indenfor bogverdenen. Jeg har været heldig at optræde til bogmesser, er blevet interviewet til aviser, tv og radio, har holdt flere foredrag, deltaget i bogsigneringer osv. Det er vitterligt en helt anden verden end at sidde alene derhjemme og skrive, men jeg holder meget af at optræde og mødes med læserne. De positive tilbagemeldinger betyder selvfølgelig også rigtig meget – anmeldelser og omtale er afgørende – og det er skønt, når læsere tager sig tid til at skrive en hilsen, og man får en dialog om bogen. Det er alt sammen meget motiverende i det fortsatte skrivearbejde.
Hvilke andre forfattere inspirerer dig og er der særlige bøger, du vil anbefale alle os andre læseheste?
Den her liste kunne blive utrolig lang. Der er så mange, at det næsten er umuligt at vælge nogle få. Efter tyve år har jeg et fint hjemmebibliotek med omkring 1300 skønlitterære titler, og jeg kunne nærmest fremhæve hver eneste som en form for inspiration. Det er klart, at der er forfattere, der i særlig grad har inspireret én, men jeg læser bredt, og for mig er det først og fremmest summen af læseoplevelserne, der er den største inspiration. Iblandt danske forfattere er jeg især inspireret af Mich Vraa, Jesper Wung-Sung, Thomas Rydahl, Tove Ditlevsen, Ib Michael og Morten Sabroe for blot af nævne en håndfuld; de har en fabelagtig fantasi og et sprog fuld af energi og gnister. Af andre vil jeg nævne de amerikanske beatforfattere, især Jack Kerouac. Og så har Klas Östergren og Carlos Ruiz Zafon budt på virkelig store læseoplevelser. ’Uskønhedens melankoli’ af Mario Mendoza skal også lige nævnes.
På din Instagramprofil afslører du, at du er i gang med #densværetoer eller #densjovetoer… Vi er mange, der er spændte! Kan du mon løfte lidt af sløret for handling eller tidsperspektiv for næste roman/udgivelse? Også OK hvis du holder tæt.
Jeg afslører ikke ret meget om et bogprojekt undervejs i skriveprocessen. Man ved jo ikke, om man når helt i mål. Med ’Ud af slumreland’ sparrede jeg med redaktøren undervejs, og da jeg havde et første udkast, fik andre lov at læse med og kommentere. Der er sket meget i 2021, hvor min familie og jeg har kastet os ud i nye eventyr, så der er noget skrivetid, jeg nu skal have indhentet. Jeg kan dog sige, at det er et ambitiøst bogprojekt, og det kræver bl.a. en del research, men jeg er tidsoptimist, og jeg håber at kunne blive færdig med første udkast hen over vinteren – det ville være skønt at have en ny roman med til BogForum i 2022 …
_______________________________________
Tusind tak til Mikkel for at bruge tid på mine spørgsmål. Håber I nød at læse med, og at I har fået lyst til at læse hans bog eller følge hans forfatterskab.
Min anmeldelse af Mikkels roman kan læses her:
Ud af slumreland – ⭐⭐⭐⭐
For en god ordens skyld skal det nævnes, at interviewet omtaler et anmeldereksemplarer ✅
Anette
Her linker jeg lige til de 2 tidligere forfatter-‘interviews’ her på bloggen:
Rikke Dahl, som har skrevet krimien ‘Som om vi aldrig rigtigt fandtes’
Cecilie Overbye, som har skrevet debutromanen ‘Jens Petersens forlængede forår‘ samt selvbiografien ‘Indefra‘ 🌺
