Mysteriet på værelse 622, af Joël Dicker
Forlaget people’s, udkom i maj 2021, 630 sider
Original titel: L’Énigme de la chambre 622. Oversat af Karsten Nielsen.
Reklame/
Joël Dicker er kendt for sine indviklede og lange murstensromaner med et stort persongalleri og den seneste udgivelse er ingen undtagelse. Jeg har tidligere læst Sandheden om Harry Quebert sagen og Stephanie Mailers forsvinden, som begge er udmærkede romaner med et kompliceret og tricky krimiplot.
Det nye og mere specielle ved Mysteriet på værelse 622 er at forfatteren inddrager sin egen person i romanen. Han ankommer nemlig til det velrenommerede sportshotel Palace de Verbier i de schweiziske alper for at arbejde på en roman om sin afdøde forlægger, men opdager at værelserne springer fra nummer 621b til 623. Da han spørger ind til forklaringen af dette, svarer personalet undvigende, men Dicker finder ud af at der 15 år tidligere blev begået et mord på værelse 622. Et uopklaret mord der fandt sted, da Ebezner Banken afholder sin årlige Gallaweekend på hotellet.
Bogen handler om den midaldrende Macaire Ebezner, der forventer at overtage bestyrelsesformandsposten i familie-banken Ebezner Bank efter farens død. Men få dage før afsløringen ved bankens Gallaweekend, finder Macaire Ebezner ud af, at de andre medlemmer af bestyrelsen højst sandsynligt vil pege på konkurrenten Lev Levovitsj, og en vanvittig kamp for at erhverve bestyrelsesposten er skudt i gang. Men hvad er prisen for denne post og hvad er man villig til at ofre?
Tidsmæssigt springer handlingen mellem 2018, hvor forfatteren sætter sin egen efterforskning i gang og 15 år tidligere, hvor mordet fandt sted. Disse tidsspring kan jeg normalt godt lide, men her virker det indimellem lidt forvirrende og man skal virkelig holde tungen lige i munden.
Romanen er en lang (og for lang, synes jeg) og indviklet, selvsvingende historie om den pokkers bestyrelsesformandspost men handler også om magt, uærlighed, prestige, løgne, kærlighed, tjenester, hemmeligheder, uforløste drømme og stor skuespilkunst. Det er svært at gå længere ind i handlingen uden at spoile, så man må væbne sig med tålmodighed og gå i gang…
Dicker er eminent til at skabe interessante og karikerede personer, som man både holder af, drages af, foragter eller hader, men ikke mindst skriver han så eventyrligt underholdende, at man tilgiver hans til tider absurde kringelkroge… fordi han på en måde mestrer at gøre grin med sin egen idé.
En anden fin detalje er inddragelsen af afdøde Bernard de Fallois, der var Dickers forlægger og læremester. Ikke kun er bogen dedikeret til ham, men Dicker hylder ham også ved at fortælle deres fælles historie og sjove anekdoter fra deres samarbejde og får dette flettet fornemt ind i romanen.
Jeg må også lige nævne, at jeg er stor fan af de smukke Edvard Hopper forsider på alle bøgerne.
Om forfatteren: Joël Dicker (f. 1985) er fra Genève. Hans karriere begyndte tidligt, da han allerede som ti-årig grundlagde dyrelivsmagasinet La Gazette des Animaux og dermed iflg. Tribune de Genève blev den yngste chefredaktør i Schweiz. Som 19-årig begyndte han at uddanne sig til skuespiller på Cours Florent i Paris, men året efter vendte han tilbage til Schweiz, hvor han færdiggjorde en bachelor i jura ved Université de Genève.
Romanen Sandheden om Harry Quebert sagen blev den helt store overraskelse i 2012 og gav den unge forfatter et usædvanlig flot internationalt gennembrud. Ingen kendte ham, og så havde den kun 27-årige schweizer pludselig skrevet en af årets mest omtalte bøger, som han har modtaget flere priser for.
Forfatteren har skrevet en slags opfølger til den første, som jeg endnu ikke har læst. Denne, også selvstændige roman, hedder Bogen om Baltimore familien. Her går Joël Dicker i dybden med nogle af de karakterer, som vi lærte at kende i Sandheden om Harry Quebert sagen, og giver samtidigt læseren et nært og underholdende portræt af en amerikansk familie i et morads af hemmeligheder, konflikter og forkerte beslutninger.
Jeg var, som ved de tidligere bøger ret underholdt, og vil gerne kreditere at han faktisk formår at snørkle et plot ud på et overdrev, hvor du næsten selv mister overblikket, så alt i alt ender den samlede vurdering på 4 mystiske ⭐⭐⭐⭐/6.
Tak for Forlaget people’s for anmeldereksemplar ✅
Anette
